Vi har skabt rammerne for, at der kan spilles padel på eliteniveau. Men vi har i lige så høj grad skabt PadelWorld for dem, som spiller for hyggens skyld, dem som vil prøve padel for første gang. For studerende og ældre, lav som høj, hurtig som langsom. For alle!
Vi har tænkt stort fra starten af. 27 baner, 14 double, 3 single, fordelt på to adresser 15 km fra hinanden. På den måde håber vi, at der altid er en bane klar til dig, når du har lyst til at spille. Vi mener, at alle bør prøve padel, og vi ønsker at give alle den bedste helhedsoplevelse. Derfor er PadelWorld mere end 27 padelbaner. Oplevelsen starter på de blå baner, mens det sociale samvær og hyggen sker i et af vores loungeområder, hvor man kan læne sig tilbage i sofaen og nyde en velfortjent fadøl eller sodavand. Restitution og afspændingen af de ømme stænger foregår i vores infrarøde sauna (Kun i Ikast).