Ikast Bio er en foreningsdrevet biograf med 3 lækre og topmoderne biografsale. Salene er udstyret med den nyeste digitale teknik, som giver den bedste filmoplevelse man kan forestille sig.
Sal 1 har 203 pladser mens sal 2 og 3 har hver 107 pladser.
Salene er kendetegnet ved store lærreder og lækre lænestole med kopholdere.
Lyden er Dolby 7.1, som er blevet et af verdens bedste lydsystemer til biografer.
I foyeren er en velassorteret kiosk med byens største bland-selv-afdelilng.
Ikast Bio er handicapvenlig og der er let adgang for kørestolsbrugere. Alle sale er udstyret med teleslynge.
Ikast Bio er en del af et større kulturhus, bestående af musikspillestedet Bakkehuset og den kommunale Ikast-Brande musikskole. Dette gør huset til byens absolutte kulturcenter, der er et besøg værd.