BALE Advokatfirma stræber efter at levere de stærkest tænkelige kompetencer på det familie- og arveretlige område.
Medarbejderne hos BALE Advokatfirma lægger stor vægt på den personlige kontakt, og husets kunder vil alle opleve, at de har én eller to ansvarlige, der følger deres sag tæt.
Håndtering af skilsmisser, børnesager og dødsboer er en stor del af kontorets hverdag. Til de, der mister en nærtstående, tilbydes der et gratis møde inden for de første 4 uger efter dødsfaldet, således at de efterladte sikres det bedst tænkelige grundlag for at vælge skifteform og behandle dødsboet.
Kontorets advokater har møderet for Byret, Landsret og Højesteret og håndterer mange retssager. Udarbejdelse af testamenter, ægtepagter, samejeoverenskomster er ligeledes dagligt forekommende opgaver og de private kunder kommer også til BALE Advokatfirma for at få rådgivning i forbindelse med overdragelser indenfor familien.
BALE Advokatfirma er engageret i såvel erhvervsmæssige som sociale aktiviteter både i Herning, Ikast, Brande, Nørre Snede, Ejstrupholm, Skovlund og opland. Nyeste skud på stammen er i den forbindelse betjening af klienter fra Esbjerg, Varde, Vejen og opland.
Ældre Sagens lokale afdelinger har BALE Advokatfirma som fast rådgiver, og to gange månedligt er en af advokaterne at træffe hos Ældre Sagen i Frivillig Center bl.a. månedligt hos Ældre Sagen på Ikast Vestre Skole.
BALE Advokatfirma har hovedkontor i Herning og er stiftet af Marianne Bale, der er født og opvokset i nabobyen Ikast, hvortil hun også i dag har stærk tilknytning. De lokalpatriotiske gener består af advokat Louise Dalager fra Nørre Snede.
Marianne, Louise og kollegaerne afvikler mange foredrag omkring retsforholdene for samlevende, gifte som ugifte. Hvem skal arve, bør der oprettes testamente, hvordan håndteres et dødsbo, hvad er forskellen på et privat skifte og et bobestyrerbo, er der behov for en fremtidsfuldmagt, hvad sker der, hvis vi ikke længere vil bo samme og meget mere er nogle af de emner, der behandles under et foredrag.
BALE Advokatfirma er certificeret under ordningen TRYGT BOSKIFTE og medlem af Danske Familie Advokater og Danske Arveretsadvokater.