Opstartsmøde af et UngeNetværk i Ikast-Brande
Det-Sker_20260903-1700_Opstartsmoede-af
torsdag, 3. september 2026
17:00
- 19:00
Frivilligcenter Ikast-Brande
Møllegade 16, 7430 Ikast

Vil du være med til at styrke ungdomslivet og fællesskaberne for unge i Ikast-Brande Kommune?
Fagpersoner, foreninger, frivillige aktører og øvrige samarbejdspartnere med unge som målgruppe inviteres hermed til et fælles opstartsmøde med henblik på at etablere et tværgående UngeNetværk i Ikast-Brande Kommune.
I Frivilligcenter Ikast-Brande oplever vi et stort engagement omkring ungeområdet på tværs af kommune, foreninger og civilsamfund. Samtidig ser vi et behov for at skabe et stærkere fælles forum, hvor vi kan mødes, dele viden, skabe overblik, udvikle nye målrettede tilbud og styrke samarbejdet omkring de unge i kommunen.
I samarbejde med Ikast-Brande Kommunes Koordinator på Ungeområdet og Fritidsvejleder tager vi derfor nu initiativ til at samle relevante aktører til en fælles drøftelse af, hvorvidt der er opbakning til oprettelse af et sådan tværgående UngeNetværk, hvordan et kommende netværk kunne struktureres, samt hvilke temaer og behov netværket kunne arbejde med.
Mødet afholdes Torsdag d. 3. september 2026 kl. 17.00 – 19.00
i Frivilligcenter Ikast-Brande, Møllegade 16 i Ikast.

Af hensyn til udsendelse af dagsorden samt let forplejning til mødet er der tilmelding senest d. 24. august til Vibeke, centerleder i Frivilligcenter Ikast-Brande på mail vibeke@frivilligcenterikast-brande.dk

Dagsorden til mødet udsendes en uge før. Punkter til dagsordenen er meget velkomne og kan sendes til Vibeke sammen med tilmelding.

Formålet med et kommende UngeNetværk.
Mange lokale aktører arbejder hver dag for at skabe gode fællesskaber, tilbud og muligheder for unge – men ofte gør vi det hver for sig. Med UngeNetværket ønsker vi at skabe rammerne for et fælles samarbejdsforum, hvor vi sammen kan styrke indsatsen for unge i hele kommunen.
Vi tænker at netværket blandt andet kan være med til at undersøge og arbejde med spørgsmål som:
– Hvilke fællesskaber og tilbud findes allerede til unge i kommunen?
– Hvordan skaber vi bedre overblik og kendskab til tilbuddene – både blandt unge og fagpersoner?
– Hvilke behov oplever vi, det er svært at imødekomme med de nuværende tilbud?
– Hvordan kan vi samarbejde bedre og i højere grad henvise unge til hinandens tilbud?
– Hvordan sikrer vi, at flere unge finder vej ind i fællesskaber?
– Hvordan skaber vi gode overgange for unge mellem tilbud, fællesskaber og indsatser?
– Hvad kendetegner et godt ungdomsliv og et godt ungdomsfællesskab i Ikast-Brande Kommune?
– Hvordan bringer vi bedst hinandens kompetencer og erfaringer i spil?

Hvem kan deltage i dette møde?
Mødet er åbent for alle, der arbejder med eller engagerer sig i unges trivsel i Ikast-Brande Kommune.
Del derfor meget gerne denne invitation med:
– Medarbejdere fra kommunale tilbud og institutioner.
– Frivillige foreninger, organisationer, grupper og fællesskaber med socialt sigte.
– Idræts- og fritidsforeninger.
– Uddannelsesinstitutioner.
– Kultur- og ungdomsaktører.
– Frivillige ildsjæle og øvrige relevante samarbejdspartnere.

google-maps placeholder image

Det Sker - Kalender

Det Sker - Kalender

juli 2026
mantirsonstorsfrelørsøn
29
30
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
24
25
26
27
28
29
31
1
Eskelund Kolonihaveforeningen
10:00
2
MCH Arena
14:00