50 års jubilæumsfest på Ikast-Brande Gymnasium
Et halvt århundrede med viden og venskaber
– Ikast-Brande Gymnasium fejrer 50-års jubilæum
Gennem 50 år har unge mennesker fordybet sig i viden og stiftet venskaber for livet på Ikast-Brande Gymnasium. Det skal fejres med et brag af en fest for alle skolens elever og ansatte – både nuværende og tidligere.
Kan du uden problemer synge med på ”Mads Doss han war en kon koltringsknæjt, han gek mæ foeren i hien…”? Er du helt med på, hvad Tryllehatten er for en størrelse? Har du måske spillet med i den surrealistiske musicalversion af ”Kærligheden til de tre appelsiner”? Måtte du i dit første skoleår lægge øre til ”En lille frø i mosen sad”?
Hvis du kan svare ja til blot ét af førnævnte spørgsmål, så skal du sætte et stort kryds i kalenderen fredag d. 25. august 2023, hvor Ikast-Brande Gymnasium inviterer til jubilæumsfejring.
Fest og musik i verdensklasse
Om eftermiddagen er der aktiviteter for skolens nuværende elever og reception for indbudte samarbejdspartnere, hvor blandt andre operasanger og tidligere elev, Morten Frank Larsen, optræder. Senere på dagen går det løs for nuværende og tidligere elever samt nuværende og tidligere ansatte, når der er Queen Machine-koncert i Quben – det sublime Queen-hyldestband har hele to tidligere elever på medlemslisten i form af Peter Jeppesen og Henrik Østergaard, som desuden er nuværende musik- og matematiklærer på skolen. Om aftenen er der fest med livemusik og ikke mindst et gensyn med gamle klassekammerater og lærere.
Alle tidligere elever og ansatte kan købe billet til festlighederne. Udover billet til selve festen kan du også tilkøbe billet til koncert med Queen Machine.
Program
Fra kl. 16:30 Dørene åbner for gamle elever og mulighed for hygge på skolens fællesareal
Kl. 17:00 Dørene til Quben åbner
Kl. 17:30-18:30 (cirka) Koncert i Quben m. Queen Machine
Kl. 21:00 Mads Doss i Quben
Kl. 21:30-22:45 Livemusik med elevband på fællesarealet
Kl. 22:45 Åben scene
Kl. 00:00 Godnat og tak for i aften 🙂
Mad og drikke
Der er fra kl. 16.30-20 mulighed for at købe mad ved Foodtrucks i skolegården (Burger & Fries, Salat & Kebab, Italiensk Pizza). Du kan også købe en billet, hvor der er en tapasplatte inkluderet.
mere info – https://www.facebook.com/ikastbrandegymnasium
man | tirs | ons | tors | fre | lør | søn |
---|---|---|---|---|---|---|
1
|
2
|
3
|
4
|
5
|
6
|
7
|
8
|
9
|
10
|
11
|
12
|
13
|
14
|
15
|
16
|
17
|
18
|
19
|
20
|
21
|
22
|
23
|
24
|
25
|
26
|
27
|
28
|
29
|
2
|
4
|